Ad ukendte stier

Med en passion for bjergbestigning og i fuld i sorg over sin mors død forsøger Sylvain Tesson i august 2014 at kravle op ad facaden på et hus i Chamonix og falder ned. Han bliver lagt i kunstig koma. Han kommer sig efter ulykken, men lægerne fraråder ham al fremtidig klatring og vandring. I 2016 trodser han deres råd og begiver sig ud på en 3 måneders vandretur gennem det Frankrig hans mange rejser jorden rundt aldrig har givet ham tid til at besøge. Ad ukendte stier fortæller han fra de gemte og glemte dele af landet.

At vandre er en form for kritik i bevægelse. Fysisk og legemliggjort kritik".

sylvain tesson

Beretningen er et yderst relevant bidrag til debatten om klima, udflytning af arbejdspladser, centralisering af den offentlige sektor og det stigende pres for en ny decentralisering. I Frankrig som det kommer til udtryk i De gule veste og i Danmark i den ret nye konflikt mellem storby og landområder.

Tesson begræder, at yderområderne bliver affolket og mange steder stille og roligt går til grunde. Han opfordrer på den baggrund til at bosætte sig uden for de store byer, handle lokalt, støtte en decentralisering og revitalisering af den offentlige service i landområderne.


Sylvain Tesson

Sylvain Tesson er en berejst fransk forfatter. Uddannet geograf. I 1991 begiver han sig ud på sin første ekspedition i Island, efterfulgt af en jordomrejse på cykel med Alexandre Poussin i 1993.

Han i 2019 den prestigiøse Prix Renaudot for “Sneleoparden", der udkom på dansk i 2020.

Ad ukendte stier filmatiseret i 2023

Sylvain Tesson fortæller om mødet med skuespiller Jean Dujardin, der netop spiller Tesson i filmen "Sur les chemins noirs" fra 2023. Og reflekterer over sin overraskende rolle i fransk kulturliv.

Anmeldelser

Weekendavisen
Globetrotterforfatteren Sylvain Tesson har trawlet kloden tynd, men aldrig rigtig oplevet Frankrig. Det råder han bod på med en overdådigt velskrevet fortælling om sin vandring gennem fædrelandet.

En forrygende og fortættede rejseberetning, der hurtigt transformeres til et vanvittigt velskrevet og nostalgisk portræt af et Frankrig, som er blevet knust af den kværnende blanding af globalisering og den evindelige galliske hang til administrativ orden og ensretning.
Aske Munck, Weekendavisen
Læs anmeldelsen her

Information

Rejseforfatteren Sylvain Tesson vil genfortrylle den faldne verden og iscenesætter sin egen bedagede rejsemaskulinitet med en naturlighed, der er både uironisk, på lange stræk latterlig, og dog samtidig mærkeligt læseværdig.
Matthias Dressler-Bredsdorff
Læs anmeldelsen her

Frihedsbrevet
Douchebag på afveje. Hvem har ikke – og måske især ved juletid – drømt om som rejsebogsforfatteren Sylvain Tesson at skride fra det hele: arbejdet, telefonen, de sociale bånd og forpligtelser og forsvinde ud i verden?
Julie Gufler
Læs anmeldelsen her