En færdig mand


Huset stirrede på mig. Jeg vidste, at det ikke længere var mit hus. Men det mest forfærdelige var, at det ikke var uventet. Jeg havde set det komme. Det havde været undervejs. Var kommet vadende mod mig. Var kommet vadende mod mig. Selv om jeg ikke kunne se det klart, og selv om jeg ikke havde troet på det, havde jeg vidst, at det nærmede sig. Jeg var ved at blive gammel. Var det simpelthen, fordi jeg var ved at blive gammel?


Handlingen i En færdig mand finder sted i New York, hvor Hollywood-manuskriptforfatter Ashers karriere er kommet til et ydmygende endeligt. Ganske som hans seneste ægteskab. Tilbage i sin fødeby New York lejer han sig ind på et hotelværelse og tager sit liv op til revision. Midt i livet er det ikke et spørgsmål om penge, men snarere et spørgsmål om mening og formål. Måske også om stolthed.

Alfred Hayes

Alfred Hayes blev født i London i 1911, men tog som ung mand til USA, hvor han i 1943 blev indkaldt til militæret. Dette førte ham til Italien, hvor han blev medforfatter på manuskriptet til to berømte, neorealistiske film: Roberto Rossellinis Paisà og Vittorio De Sicas Cykeltyven.

Alfred Hayes er forfatter til et lille mesterværk af en romancyklus, der startede med Forelsket fortsatte med Mit ansigt ud mod verden og nu afsluttes med En færdig mand. De tre romaner reflekterer over, hvordan mennesker med magt misbruger den, og hvad mennesker uden, vil gøre for at opnå den.

Anmeldelser

⭐⭐⭐⭐⭐ - Kristeligt Dagblad

Ærligheden og kærligheden har trange kår i smerteligt god roman. ''En færdig mand” er på sprogets overflade cool og nøgtern, men nedenunder løber smerten, vreden og længslen efter ungdom, fortrolighed og kærlighed.

JEPPE KROGSGAARD CHRISTENSEN


Weekendavisen
Mol. Filmmanuskriptforfatteren Alfred Hayes skrev tre små semiselv-biografiske romaner. Den tredje, der netop er blevet oversat, er lige så maskulin, melankolsk og poetisk som de to første. Den fremragende lille roman er skrevet i maskulin, melankolsk mol, og treklangen bliver aldrig harmonisk.
JØRGEN HERMAN MONRAD

⭐⭐⭐⭐⭐ - Jyllands-Posten
Man suges tilbage til sentressernes USA i Alfred Hayes' "En færdig mand". Hvorfor amerikanske Alfred Hayes ikke står som en mere central del af den litterære kanon fra det 20. århundrede er en gåde.
KATRINE SOMMER BOYSEN

❤❤❤❤❤ - Politiken
Alfred Hayes slutter sin trilogi med en pragtfuld roman om livets skuffelser, forgængelighed og kærligheden til New York. Hayes' temperament er afdæmpet, man fristes til at sige neorealistisk, i sin nøgternt registrerende fortællestil, men under det rolige dække skriver han blændende om livets skuffelser, om kærlighed og bristede drømme.

SOPHIE ENGBERG SONNE

Det er pragtfuld læsning, som enhver bør unde sig selv.

Lektørudtalelse - De danske biblioteker
En roman om at rejse sig efter en midtvejskrise ved at søge næring i ungdommens virilitet. Men er prisen for at være ung med de unge ens identitet og stolthed værd? Det staccato-agtige sprog med små gentagelser giver læseoplevelsen en rytme, der både minder om stakåndethed og storbyens puls