Hudlappen


Lægbenstransplantationen var i flere år blevet udført på især syge med kæbe- og mundkræft, der udgjorde flertallet af afdelingens patienter. Den blev også kaldt noget andet, og en anden aften hørte jeg for første gang Chloé bruge det ord, der i vid udstrækning skulle komme til at kendetegne mig: hudlappen. De ville lave en hudlap på mig.

LANÇON’S ENGROSSING SAGA SHOWS HOW A WRITER’S RICH POWERS OF OBSERVATION AND REFLECTION BRIDGE A CHASM OF TRAGEDY.




Philippe Lançon tilhører ikke inderkredsen på det franske satireblad Charlie Hebdo og er ikke med til alle redaktionsmøder - men møder op den 7. januar 2015. Fortællingen begynder dagen inden terrorangrebet på Charlie Hebdo. Et glimt af normaliteten. Lançon bliver hårdt såret. Store dele af hans underansigt er skudt væk; og et meget langt sygdomsforløb venter forude.

Philippe Lançon

Lançon var med på redaktionsmødet den skæbnesvangre formiddag 7. januar 2015, hvor Charlie Hebdo blev angrebet af terrorister. Lançon blev hårdt såret.

Hudlappen har modtaget flere priser. Prix Femina, Prix spécial du jury Renaudot og Meilleur Livre de l'année, LIRE.

4. Division på P1

Livesnak med forlægger Casper Black og holdet på 4. Division på P1 om Hudlappen, Charlie Hebdo og Philippe Lançon, der ikke rigtigt ønsker at være den helt alle efterfølgende har udråbt ham til.
https://www.dr.dk/lyd/p1/4-division/4-division-2021-11-12

Anmeldelser

Mikael Jalving, JP
******
Læs anmeldelsen her



 


Jakob Genz, Berlingske

*****

Læs anmeldelsen her





Adam Holm, 4. Division på P1
Hør udsendelsen her

Lektørudtalelse fra
Danmarks biblioteker




Trine Marie Ulleriks, pov.inter.
Læs anmeldelsen her
 

Han kan det hele, Philippe Lançon, fransk journalist, født 1963: registrere, reflektere, kombinere erindring, iagttagelse og indskydelser med en poetisk-præcis og hudløs ærlig energi, som hæver hovedpersonens tidligere normale liv såvel som det dramatiske attentat på satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris og hans langstrakte sygdomsforløb til et tårnhøjt niveau.


Hudlappen, som bogen hedder – hvilket den gør, fordi Lancon blev reddet ud af ruinerne med et underansigt, der mest af alt lignede hakket kød og knogler og senere blev lappet sammen ved brug af kød, knogler og hud fra hans højre læg – er intet mindre end et mesterværk. En blodrød mursten.

Rystende og stærkt bevægende. Eminent. Et helstøbt erindringsværk.

Fremragende velskrevet, barskt og uafrysteligt vidnesbyrd om at være offer for et terrorangreb og om at betale en stor pris for den ytringsfrihed, vo ofte hylder i demokratiets navn.

Lançons historie om at finde friheden til selv at give livet mening, til selv at sætte rammen og til selv at fortælle Historien, må man ikke gå glip af.