Født i 1903 i en fuldstændig dysfunktionel familie. Han var velbevandret i Shakespeare og besad efter alt at dømme et strålende (om end ufokuseret) intellekt; men han var også glad for alkohol og forpint af seksuel usikkerhed. Han skrev i en fart en række noveller, som blev godt modtaget, inden han skabte sin mest berømte roman, Den forsvundne weekend.
”I’ve written a book that’s been called the definitive picture of the alcoholic, and it did me no good."
Charles Jackson om romanen Den forsvundne weekend.
"The Book That Will Make You Never Want to Drink Again".
The New Yorker.I 1936 på East Side Manhattan beslutter forfatteren Don Birnam sig for at tage en sjus, og så en til og en til for til sidst at befinde sig i en femdages binge. Weekenden forsvinder fuldstændig i alkoholens tåger, jagten på penge til den næste flaske whisky og planlægningen af den næste brandert. "Man drak, og det var ved at slå én ihjel. Hvorfor? Fordi man var nået til det punkt hvor én sjus var for mange, og hundred ikke var nok."
Bogen fik fremragende anmeldelser og blev en bestseller. Alligevel var ingen mere chokeret end Jackson selv da Paramount Pictures købte filmrettighederne på stærk anbefaling af deres stjerneinstruktør Billy Wilder, der havde læst bogen under en togrejse tværs over landet.
Ophavsret © 2024