Menneskene er som hunde, der gnubber sig op ad hinanden i deres armod, ruller sig i sølet, de ikke kan komme op af, slikker deres pels og slikker sig i røven fra morgen til aften liggende udstrakt i støvet, parat til hvad som helst for en luns kød eller det rådne kødben, nogen gider kaste til dem, jeg er som dem, et menneskeligt væsen, altså en anløben levning, slave af mine instinkter, ligesom hundene, der bider, når de er bange, og elsker at blive klappet.
Skrevet på kanten af det arabiske forår, om en ung marokkaners
vaklen mellem religiøs vækkelse og vestlig frihed. En fortælling om identitet og drømme i en moderne verden, hvor tradition og fremtidshåb kæmper med og mod hinanden.
Mathias Énard er universitetsuddannet i arabisk og persisk og arbejder i dag, ved siden af en karriere som forfatter, gallerist og forlægger, på universitetet i Barcelona. Énard har udgivet flere prisbelønnede romaner.
Vandt i 2015 Frankrigs vigtigste pris Goncourt for kæmperomanen Kompas.
Som i Joseph Conrads »Mørkets hjerte« afdækker han nedbrydningen af den menneskelige moral. Cruz levede – lige som Conrads sælsomme figur Kurtz – af døden og det dunkle, og selv om det lyder mørkt og mistrøstigt, er det (også) let og legende og litterært lækkert, med fine doseringer af henvisninger, metaforer og symbolik. Og med en gavmild øsen af forfatterens viden om arabisk og spansk politik og poesi.
Ophavsret © 2024